Vi hører om flygtninge, her og der

Vi hører om flygtninge, her og der. Tænk på hvis dit hjem, lige var blevet ødelagt af krig, og du skulle bo i et telt. Hvor længe kunne du tænke dig at bo der? Et par timer? Et par dage? Et par uger? Et par måneder? Eller: Hvad siger du til resten af dit liv? Hvordan ville du have det? Ville det være okay med dig?  Et telt? Selvfølgelig kan mennesker leve i et telt i nogle uger, nogle måneder, ja måske i nogle år.

Men hvad nu, hvis det de prøver at komme væk fra, ikke lige går over? Hvad nu? Hvad så? Skal du så bo her resten af deres liv?

Hvor skal de gå hen, hvis de aldrig mere kan komme hjem?

Mange af os, mener de skal tage hjem, til der hvor de kom fra. Hvad nu hvis jeg siger, at de ikke har det hjem mere, ingen tryghed, ingenting. Ligesom vi har her i vores kære Danmark.

Men hallo, er det ikke vores pligt at tage imod flygtninge, som der flygter fra et ødelagt land? Ja selvfølgelig, kan Danmark ikke tage imod millioner af flygtninge (det jo hellere ikke det jeg siger.) Men vi må da tage, dem vi kan, tage imod dem med åbne døre! Danmark kan! Vi har jo både økonomisk og geografisk overskud til det. Vi kan ikke lade være, hvis vi vil bevare en smule anstændighed. Jeg vil ikke være med, til vi bliver kendt som det land, der svigtede sit sociale ansvar.

Faktisk mener jeg mere vi bare skal hjælpe i nærområderne, så de ikke tager hele vejen til Danmark.

Lad os nu tage lidt ANSVAR.